Organisk identitet
Boje Mobeck har udviklet en ny metode til at skabe 2. generation af visuelle identiteter. Fokus er på brugerorienteret design, hvor virksomhedens identitet kan forandres alt efter, hvilken kunde den henvender sig til. Metoden er udviklet med udgangspunkt i Boje Mobecks eget behov for at vise forskelligheden i vores kompetencer og ydelser. Nogle opgaver og kunder kræver et roligt og eksklusivt udtryk, der matcher de ydelser, de køber hos os, mens andre forventer et vildt og iøjnefaldende look fra deres kreative sparringspartner. Den organiske identitet gør det muligt for os at målrette vores look til den enkelte kunde og opgave.
Ti udviklingstrin
Identiteten er bygget op af ti trin varierende fra et stramt basis udtryk til mere abstrakt udseende. Udgangspunktet er det femte element - plusset - som danner grundlaget for vores interne værdiproces. Elementet bruges grafisk gennem alle ti trin og er udgangspunktet for designet.
Add ons
Ud over de ti trin består identiteten af en række add ons - grafiske plusser, der kan klistres på eller placeres på tværs af de ti trin for at skabe variation henover de enkelte udtryk. Resultatet er en identitet, der hele tiden kan udbygges og forandres i takt med forskellige behov på tværs af målgrupper, kommunikationssituation, skift i markedet og medarbejderens eget behov for at udtrykke sig gennem identiteten.
Kontakt os for at høre mere om organisk identitet